Søg
Close this search box.

Ønskeseddel

Konto

Guide af elektriske softguns (AEG)

AEG (Automatic Electric Gun) som i Danmark bare kaldes ”Elektrisk våben”

Elektriske våben består indvendigt af en gearboks. I gearboksen er der 3 tandhjul, cylinder, cylinderhoved, stempel, stempelhoved, fjederstyr, fjeder, nozzlestyr, nozzle, kontaktsæt og aftrækker.

Der er lavet et utal af forskellige modeller, som ligner de rigtige våben mere eller mindre. Tryk på den serie du vil se mere om.

 

Når der trykkes på aftrækkeren drejer tandhjulene rundt og trækker stemplet tilbage. Samtidig trækker tandhjulet i nozzlestyret og nozzlen trækkes tilbage og der skubbes en kugle ind i hop-up kammeret. Når der ikke er flere tænder på det øverste tandhjul slippes stemplet og fjedren skubber stemplet frem med stor kraft, og kuglen skubbes ud gennem løbet med det lufttryk som kommer i cylinderen.

 

Opgradering af AEG

Man kan på forskellige måder opgradere sit gevær, så man hæver hastigheden på kuglen eller får antal af kugler i sekundet til at stige.

Fjedren

For at få en højere hastighed på kuglen skal man som det vigtigste skifte til en kraftigere fjeder (Man skal være opmærksom på om tandhjulene kan holde til en kraftig fjeder).

Cylinder, cylinderhoved, stempel, stempelhoved, nozzle

Derefter skal alting gøres mere tæt, så det lufttryk der skal skyde kuglen afsted ikke slipper ud forkerte steder. Dette gøres ved at skifte stempelhoved, cylinder (som er mere glat), cylinderhoved, og nozzle til opgraderede dele som har bedre o-ringe og som passer bedre sammen end det der er monteret i geværet.

Hop up kammer og hop up gummi

I hop-up kammeret sidder et hop-up gummi, som eventuelt også skal skiftes for at få den bedste tæthed. I nogle tilfælde kan det også hjælpe at skifte selv hop-up kammeret.  

Tandhjul

Antal af skud våbnet skal skyde pr. sekund kan ændres ved at udskifte sine tandhjul. Der er tandhjulssæt som får det øverste tandhjul til at køre langsommere, og som derfor gør at de kan trække en meget kraftig fjeder. Ligeledes er der andre tandhjul der kan få det øverste tandhjul til at køre meget stærkt rundt, og det betyder at antal af skud pr sekund stiger meget voldsomt. Man skal være opmærksom på at en kraftig fjeder og tandhjul der kører hurtigt rundt ikke kan lade sig gøre. 

Skifter du tandhjulene, skal de tilpasses til den fjeder du skal have i geværet. 

Motor

Motoren kan også skiftes for at få bedre trækkraft til kraftige tun, eller for at hæve antal skud pr. sekund.

Kontaktsæt

Kontaktsættet kan med fordel skiftes til et elektronisk kontaktsæt, som giver et hurtigere aftræk. Elektronisk kontaktsæt kan alt efter pris ændre meget på dit gevær.

De nyeste typer kan f.eks. styre:

Hvor langt aftrækkeren skal trykkes ind før skuddet går af.

Spænde din fjeder op så når du skal skyde, afgår skuddet med det samme (normalt skal tandhjulene trække stemplet tilbage før den kan skyde)

Du kan vælge hvor mange skud geværet skal skyde hver gang du trykker på aftrækkeren.

Du kan justere hvor mange skud pr. sekund geværet skal skyde når du skyder full auto.

Du får advarsel når dit batteri er ved at løbe tør.

Batteri

Til at trække motoren rundt skal der bruges et genopladeligt batteri. Batterier købes i forskellige typer og former.

NiMh

NiMh er af lidt ældre teknologi og er normalt 8,4 volt og 9,6 volt.

LiPo

LiPo batterier er den nyeste teknologi og det mest brugte i øjeblikket, da de fylder mindre og har en enorm power. De normale til airsoft er 7,4 volt og 11,1 volt.

LiFe

LiFe er også af nyeste teknologi og de er normalt på 9,9 volt.

Strømstyrke

Ved at ændre strømstyrken til flere volt, kan man få geværet til at skyde flere skud pr. sekund 

Vær opmærksom på at hvis du ændrer strømstyrken (Volt) og dermed trækkraften, vil din reklamationsret ikke gælde, da geværet ikke er lavet til det. Der skal normalt sættes bedre dele i gearboksen for at det kan holde.

mAh

Alle batterier har et tal mere som hedder mAh (milli-Ampere-hour) og jo højere tallet mAh er, jo længer holder dit batteri strøm.

Indkøbskurv
Skriv dig op Vi informere dig så snart varen er på lager igen.
Scroll to Top

Kategorier

Filtrer

Mundhastighed @ 0,20 gr.
Pris
Tilbud