Søg
Close this search box.

Ønskeseddel

Konto

Gasvåben

GAS VÅBEN med gas i magasinet.


Påfyldning af kugler.
Fyld kun det antal kugler i som falder naturligt og lad være med at presse en ekstra i.

Justering af Hop Up (Hvis der er justerbart hop up på din pistol)
( KWA våben) Der ligger en lille nøgle i æsken som passer ind i kammeret, som kan ses når slæden trækkes tilbage. Herefter skyder du et par skud og ser hvordan kuglens bane er. Drej nøglen et klik af gangen og skyd igen. Når kuglen har en lige bane stopper du og den er klar til brug. (Ved andre fabrikater: Se manualen)

Påfyldning af gas.
Når du påfylder gas skal du tage magasinet ud. Vend bunden i vejret på gasflasken og magasinet. Sørg for at gasstudsen følger påfyldningsventilens retning og tryk gasflasken hårdt ned i 4 sekunder. Magasinet er nu klar til brug.

Når du er færdig med at skyde og lægger din pistol væk bør du gøre følgende.:
Spray lidt silikone i den øverste og nederste ventil på magasinet og bevæg ventilen lidt, så silikonen bliver arbejdet ind til pakningen der sidder i ventilen. Fyld gas på magasinet og tør overflødigt silikone væk.
Pistolen er nu klar til næste gang du skal bruge den og pakningerne tørrer ikke ind.

GAS VÅBEN med gas i håndtaget.


Vær opmærksom på følgende:
Fyld kun det antal kugler i som falder naturligt og lad være med at presse en ekstra i.

Påfyldning af gas.
Vend bunden i vejret på gasflasken og pistolen. Sørg for at gasstudsen følger påfyldningsventilens retning og tryk gasflasken hårdt ned i 4 sekunder. Pistolen er nu klar til brug.

Når du er færdig med at skyde og lægger din pistol væk bør du gøre følgende.:
Spray lidt silikone i den ventil der er i bunden af pistolen og den blanke ventil der sidder bag slaghanen. Bevæg ventilen lidt, så silikonen bliver arbejdet ind til pakningen der sidder i ventilen. Fyld gas på pistolen og tør overflødigt silikone væk.
Pistolen er nu klar til næste gang du skal bruge den og pakningerne tørrer ikke ind.

Hver 5. gang du smører bør følgende gøres:
Hold pistolen med løbet pegende i vejret og spray silikone ind i løbet samtidig med at du holder aftrækkeren inde og trykker slaghanen helt frem.

Gasvåben og kulde
Vær opmærksom på at hvis din gaspistol er utæt ved modtagelsen.
Det kan være fordi at den er kold og derfor er alle gummipakninger hårde og de kan derfor ikke lukke tæt.
Det samme er gældende når du skyder mange skud af hurtigt efter hinanden. Der sker det, at gummipakningerne bliver hårde og derfor kan de ikke holde tæt.
Pistolen er ikke ødelagt, men virker igen når den er blevet varm.
Det er bedst at bruge Blow Back gassen, da den er mindre følsom overfor kulde end andre gasser.
Opbevar din pistol tæt på kroppen for at holde den varm og brug evt. håndvarmer (varenummer 18-194) til at holde pistol og magasin varmt når det er koldt derude.

 

Indkøbskurv
Skriv dig op Vi informere dig så snart varen er på lager igen.
Scroll to Top

Kategorier

Filtrer

Mundhastighed @ 0,20 gr.
Pris
Tilbud